I sådan et dejligt humør idag!

Idag har jeg det faktisk ret godt. Dagen har været perfekt, hvis man ser bort fra Telenors fine nummer med at mangle at aktivere mit simkort.
Jeg stod op før vækkeuret ringede – hvem elsker ikke det? At blive vækket af vækkeuret er rædselsfuldt.
Bussen kom til tiden. Jeg blev klippet, og fik en fantastisk page. Det er blevet lidt kortere end hvad jeg ønskede, men nu er alle slidte spidser gone with the wind.
Frisuren er faktisk ret fed. Jeg elsker det! I får et billede at se, her til sidst.

Klippelippe, og så videre til Lyngby for at brokke over Telenor. Da jeg stod på Nørrebro st, kom toget med det samme. Da jeg skulle skifte i Hellerup, kom det næste tog også med det samme. AJMEN, det er bare for smukt.
Fik mig en lækker “pizza” fra Lagkagehuset. Det er lidt sjovt at det koster 30 kroner her, men 21 kroner i Vejle. Why is that?

Ind i centeret og pive hos Telenor, som så fortalte at simkortet var aktiveret, men at der var kø i systemet, og ala “bare ærgerligt, sonnyboy”. Det var jeg ikke tilfreds med, efter at have haft en uduelig mobil i 12 timer.

Og så er jeg atter igen model, for noget makeuphalløjsa. Det bedste er at stylisten troede jeg brugte vippeserum, men næh nej – det er bare mine egne vipper, der er lange af natur. Dejlig kompliment.

Jeg fik også købt gavepapir og “til og fra” kort i Søstrene Grene. Jeg har valgt farvetema for i år, til at være lilla/hvid/guld. “Til og fra”-kortet er lidt, ret fedt, idet der ikke står “til og fra”, med julemand på forsiden og så videre. Næh nej. Det er et kort, hvor der er udklippet disse ord “With love”, og så på bagsiden står der selvfølgelig “til”, og “fra”.

Hjem igen, begge busser kom til tide og lige efter hinanden! Skrev en iMessage-besked til mor, for at få hende til at ringe til Telenor, hvilket jeg jo sjovt nok ikke kunne (og Telenors Facebook-chat er SKOD!) (Jeg håber Telenor læser med her; jeres Facebook system er skod. Få jer livechat igen, det er så meget nemmere! Især når man står med et inaktivt simkort.)
Mor fik talt med Telenor, og voila, mobilen kunne igen bruges! Telebutikken og Facebook sagde begge “bare ærgerligt, vent flere timer endnu” – men mor fik det “flere timer” om til “5 minutter”. Telebutik og Facebook; you guys sucks.

Med en telefon der endelig virker, blev humøret endnu bedre, selvfølgelig! Det er bare en af de der dage, I ved. Hvor alt kører, og humøret er top. Imorgen er det tilbage til Vejle, hvor jeg gør ophold i en uge, og så er det hjem til København, hvor jeg så har en lille uge før studiet igen starter.

Ps. I noget tid troede jeg faktisk at mine forældre med vilje, ikke havde inviteret mig til deres fælles 50års fødselsdag. Det gjorde mig faktisk sådan lidt.. ked af det. Men igår spurgte min mor mig om jeg ikke havde fået hendes invitation?
Det viste sig så at hun havde lagt det i den postkasse ved min dør, som ikke er den postkasse hvor jeg normalt modtager breve. Lang historie kort, så har vi postkasser nede ved hovedindgangen nu, det vidste mor ikke.
Så jeg VAR altså inviteret, og ikke uønsket til festen. Det er jo lidt rart at vide!

PPS. Mor har sagt, hun gerne vil se til Basse indimellem i juleferien, så nu er det faktisk muligt at være væk både juleaften og nytårsaften! Det ku’ være fedt at holde nytår i udlandet.
Jeg har faktisk allerede planlagt min kjole, høh. Jeg har sådan en fin, sølv pailet-kjole i skabet, som bare er perfekt! Solbrun hud (solbrun ala Sarina-version), og sølv!

Her har I et fantastisk billede af mig fra idag af. Med ny frisure og en fin makeup ligeså.

image1

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s