4 lange facts – total tidsfordriv.

Jeg er syg og elendig, så jeg skriver en “facts”-indlæg om mig, for simpelthen at fortrænge sygdom og elendighed for bare 5 minutter!

  • Jeg plejer at hade klassisk musik. Men efter jeg mødte en fyr på Tinder (det er nogle måneder siden, vel at mærke) – og faktisk en helt fin fyr (sidenote; så tinder er ikke kun “sex og alt det der”).
    Han lytter til klassisk musik, især melodier med klaver kun.
    Jeg syntes det var fjollet – og sagde, jeg ikke kunne forstille mig høre sådan noget.
    Idag, faktisk netop nu pr. skrivende stund, da lytter jeg til et smukt stykke klaver-melodi. Jeg skrev endda for 1-2 måneder siden en tekst, der var inspireret af en ret så smuk sang. Jeg linker til den lige om lidt.
    Men.. ja. Se lige mig, jeg hører klassisk musik. Det er KUN klaver, men det er stadig en ny ting ved mig.
    Det er så afslappende, og jamen jeg kan sgu ikke forklare det. De vækker forskellige følelser i mig. Det er bare smukt.

    Jeg linker direkte til historien via min facebook-side, jeg håber linket virker:
    “Farvel” af Sarina Michelsen
    Jeg har også skrevet historien her, nederst – jo mere reklame, desto bedre er det for mig 😉

  • Jo ældre jeg er blevet, desto mere skræmmende synes livet at være. Jeg ved ikke hvorfor. Måske fordi jeg er et sted, hvor jeg ikke ved om jeg fortsætter sygeplejerskestudiet. Måske fordi jeg er et sted, hvor jeg ser mig selv være i et forhold, hvor jeg slet ikke er ved at miste mig selv.
    Måske fordi jeg for en gangs skyld ikke længere “kæmper for at overleve”, men hvor jeg faktisk bare lever.
    Livet synes at være mere seriøs for første gang nogensinde. Vil jeg have børn? Vil jeg ikke have børn? Vil jeg ud og rejse, eller vil jeg hellere spare penge op til et hus?
    Der er mange tanker. Faktisk tænker jeg mest på det med ‘at skabe sin familie’. Det er så skræmmende. Jeg har i en lang tid villet have børn – men nu begynder jeg lidt at tænke, at hvis jeg fik børn, så ville jeg aldrig kunne være selvstændig.
    Jeg ville ikke kunne rejse “her og nu” (det kan jeg heller ikke idag, pga. katten).
    Men. I ved.. det er så stort et ansvar, det at få børn. Det samme med mit forhold. Jeg tænker “wow, skal jeg være sammen med ham resten af livet?”. Bare tanken om “for evigt”, det er skræmmende.
    Ikke fordi jeg ikke vil ham – jeg vil ham så meget. Jeg synes bare, forholdet er anderledes end alt det andet, jeg har prøvet – og det skræmmer mig. Hvad nu hvis det går galt? – det er nok det jeg mest er bange for.

    Åh ja, så mange tanker – har netop besluttet mig for at det passer bedre at skrive om det, i et indlæg for sig selv.

  • Efter at have læst om Rockpaperdresses’indlæg om forlovelsen, da har jeg fået en sær… jeg kan ikke forklare det. Jeg så hun delte nyheden på hendes IG, og lige dér, da besluttede min personlighed for at skabe en ny del af min personlighed; Hende, som synes bryllupper og bryllupskjoler er the thing.
    Jeg har været imod bryllup – som i ALTID. Jeg har siden folkeskolen sagt, at det er meningsløs at gifte sig – delvis fordi det er besværligt at slå op, der er så mange papirer der skal ordnes i den forbindelse. Og delvis fordi.. hvorfor skal man have et stykke papir på sin kærlighed?
    Jeg har altid sagt, at hvis jeg skulle giftes – så ville det være af praktiske årsager. Såsom at vi havde børn, og jeg var dødsyg og behøvede at børnene samt manden havde sikkerhedsnet.

    Da jeg så Rockers IG samt det indlæg dér, da skete der noget i mig. Jeg vil stadig ikke giftes, men hvor jeg engang tænkte “bryllup? nå ok.”, da tænker jeg nu snarere… at det faktisk er en ret fin ting at gøre. Det er jo to mennesker, der satser på forholdet. At de binder sig til hinanden. De tænker ikke “det er svært at slå op, når man er blevet gift”. De tænker snarere, at de har sagt ja til at være sammen for livet.
    Dét er sgu meget romantisk, er det ikke? – også selvom et brud altid vil være en risiko, men det er jo ikke derfor man gifter sig.
    Og så er der jo brudekjolerne, årrh. Jeg kan ligeså godt afsløre at jeg idag har valgt at følge en brudebutik på IG. AHEM!!!! Men de har nogle fine kjoler, som er lige mig.
    Nej, jeg skal ikke giftes – jeg måtte lige sige det igen.

  • Sidste fact om mig – havde nu regnet med en slags … en sætning pr. fact, men næh nej.
    Sidste fact er. Hmm. Hvordan skal jeg komme på noget, når jeg lige har skrevet et afsnit om bryllupper? Jeg vil gerne skrive noget om mine forældre, men det er så deprimerende at det ikke er passende lige efter man har skrevet om bryllupper, så jeg tror faktisk, at jeg ikke deler flere facts ud for nu!
    Eller måske kan jeg da fortælle, vedr. mit forfatterskab, at jeg nu er begyndt at have så meget selvtillid i forbindelse med mine tekster, at jeg overvejer at samle alle de digte/tekster, jeg har skrevet, som omhandler min kæreste, for så at vise ham dem.
    Men. Jeg tænker, det kan være megakikset – fordi.. er det ikke kun mænd, der giver sådan noget til kvinder?
    Jeg tænker bare.. Jamen.. at vise ham vores historie på godt og ondt via poesi, det er sgu en kærlighedserklæring fra min side af.
    Det er den jeg er. Så hvorfor føles det så.. jeg ved det ikke. Måske fordi jeg har den der ide om at det kun er mænd, der kan være romantiske overfor kvinder, og det ikke går den anden vej rundt.
    Men jeg vil gerne. Jeg vil gerne dele disse tekster med ham. Han ved ikke engang hvilke historier, der handler om ham – da jeg ikke har villet fortælle det. Han har nemlig spurgt engang, hvor jeg sagde han selv måtte finde ud af det. Jeg havde ikke noget imod at dele teksterne med “hele verdenen” via to udgivelser samt flere udgivne tekster – men når det kom til at vise ham teksterne, puha.
    Dengang turde jeg ikke dele sådan en kærlighed med ham, fordi alt dengang var så usikkert og.. skrøbeligt.
    Jeg elsker ham, også for de fejl han end måtte have. Jeg tror, jeg deler de tekster med ham. Det kan være jeg også deler – nogle – med jer, en dag.

Nå. Det var så det. Jeg overvejer lidt, ikke at vedhæfte teksten her til sidst, fordi indlægget er så langt – men I kan jo vælge om I vil læse det eller ej.
Rigtig god aften derude!
– S.


(Hvis muligt, lyt til melodien – jeg synes, det forstærker læseroplevelsen)
Titel: Farvel
Forfatter: Sarina Michelsen

Jeg har været stærk alt for længe, og nu hvor du ikke længere ser, da kan jeg endelig fjerne masken.
Mine hænger knuger mens jeg står der og ser dig gå. Jeg bider i mine læber i kampen om at ikke udånde et suk.
Et virvar af tanker flyver rundt, og jeg ønsker sådan at bare falde ned på knæ, blot for at tigge dig om at vende om. Vend om, bare én gang. Vend om, så du kan se hvor mange hjerteglassår, der nu forvandles til små partikler, som nu flyver ud af munden på mig, for blot at opløses til absolut ingen ting.

Vi to, intet andet end et minde kun, der nu omdannes til intet overhovedet.
Alle de grinestunder. Alle de gange hvor du strøg mig henover håret, mens vi kiggede ind i hinandens øjne – omgivet af tavsheden, der dansede rundtomkring os.
Alle de gange hvor vi har råbt og skreget. Alle de gange hvor vi har flettet hænder i stunder, hvor alt syntes umuligt at overvinde.
Alle de gange, vi har kysset tæt, blot for at glemme de inderste følelser, der blev til gift i vores blodbaner.
Alle de gange, vi har grint, blot fordi lykken boblede i os.

Min mave føles tom. Min brystkasse føles tung. Tomhed, der nu langsomt begynder og bade mine blodårer. Tom. Alt er tomt. Jeg kæmper stadig med ikke at skrige ud til dig. Jeg står bare der, stirrer ud i horisonten – også selvom du ikke længere er til at se.
Mine tårer føles salte. Ætsende på mine kinder, og jeg er ligeglad. Jeg forsøger sådan at smile, men mine muskler vil det anderledes.

Alle de gange, vi har kigget ind i hinandens øjne, og mærket vores hjerter hoppe én ekstra gang – væk.
Alle de gange, vi gemte os under dynen for blot at hviske hemmelige ord til hinanden – væk.
Alle de sommerfugle – døde. Rådnet op i min mave, omdannet til syre.
Alle de løfter om kærlighed, og alle vores planer om fremtiden. Væk.

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s