Nr. 8.

Jeg er nr. 8 til de lejligheder som jeg går og drømmer om. Den drøm har været sat i bero fordi jeg fandt ud af at jeg ville gå ned i indtægt i forbindelse med praktikperioderne på min uddannelse.

Men! Nu hvor jeg endelig har fået tildelt revalidering så kan jeg igen tillade mig at drømme om den dag jeg endelig flytter.
Altså for det første drømmer jeg om at bare have to værelser. At have et soveværelse og så en stue. Det ér altså rart at kunne holde soveværelse og stue adskilt.

Og så drømmer jeg virkelig meget om et kontorhjørne. Jeg mangler virkelig et arbejdsbord til når jeg skal skrive eksamensopgave eller når jeg skal læse lektier. Jeg og min ryg har brug for en ordentlig arbejdsplads når det kommer til sådan noget!

Men men! Det som jeg drømmer allermest om, det er sjovt nok at kunne samle mine veninder til en omgang aftensmad. Eller invitere familien over til aftensmad.
OG JA! Det siger jeg på trods af at jeg ikke er den store kok.
Jeg savner et sted hvor man kan have flere samlet ved spisebordet. Hvor man kan hygge sammen. Spise sammen. Snakke sammen.
Det kan man jo selvfølgelig godt herhjemme men det med spisebordet – det har jeg hele tiden savnet. Et stort spisebord hvor der er plads til et par gæster og så kan man samles der.
Jeg tror at når jeg får en større lejlighed så vil jeg gerne invitere mine veninder over noget ofte i forbindelse med aftensmad eller brunch. Ja, jeg sidder lidt nu og griner over at jeg virkelig siger det her. Men det ville være så hyggeligt! At kunne invitere nogen over uden at ærgre sig over den manglende plads. At folk kan sidde 8 ved spisebordet uden at der er pladsmangel.

Min nye lejlighed skal indeholde gode oplevelser. Der skal være hjerterum og der skal være plads! Og der skal være mulighed for at have overnattende gæster som så kan lukke døren ind til deres “værelse” (som jo er stuen, iggås).

Jeg glæder mig til den dag jeg får nøglerne til den nye lejlighed. Jeg glæder mig til at skabe nye minder. Jeg glæder mig til at skabe hjerterum og jeg glæder mig til at der kan dækkes bord og hvor vi kan samles over mad og god vin.

Se lige hvor voksen jeg er blevet! 

Reklamer

November challenge: feeling pretty.

2Eal

Jeg har besluttet mig for at jeg i november måned vil udfordre mig selv. Jeg vil gøre noget ekstra ud af mig selv!

Jeg tror på at hvis man gør noget ekstra for sig selv så får man det også bedre indeni. Jeg føler mig altid lidt ekstra pæn hvis jeg har eyeliner på, eller hvis jeg laver krøller i mit hår (som jo meget meget sjældent holder!). Og jeg tænkte… hvorfor skal jeg kun gøre noget ekstra ud af mig selv når der er en begivenhed? – hvorfor ikke gøre alle dage til en stor begivenhed?

Jeg vil ikke gøre det hver eneste dag men jeg vil gerne gøre det ofte. Tage mascara på for eksempel. Det er jeg holdt HELT op med. Det vil jeg gerne gøre igen. Og så af og til tage eyeliner på og/eller krølle håret.
Jeg vil også øve mig i at gå i nederdel. Jeg går altid i de samme kjoler og det er efterhånden ret kedeligt. Så nu vil jeg udfordre mig selv i at bruge mine nederdele og mine mange toppe.

Jeg tror på at det vil booste mit humør. Jeg tror på at det vil hjælpe mig lidt på den der øv-humør som jeg er i for tiden. Og jeg tror på at det vil gavne mig at gøre noget ud af mig selv for det er jo at vise mig selv kærlighed. Den der ‘good feeling’ som jeg får hver gang jeg gør noget ekstra ud af mig selv – det vil sgu være rart hvis man havde den følelse næsten hver dag!

Så ja! Jeg tager sgu en challenge i november måned. Jeg vil gøre hverdagen til en fest! Jeg vil ikke kun se pæn ud til fester og diverse – jeg vil også gerne give mig selv lov til at se pæn ud i hverdagene, så det gør jeg!

Jeg tror jeg vil lave et indlæg om det her sidst i november. Altså om det har boostet mit humør og om det har boostet den der ‘feeling good’-følelse. Det bliver sgu lidt grænseoverskridende at dulle mig lidt op til hverdagen men jeg tror det bliver godt!

Let’s do this!

Fuck det. Jeg siger det alligevel.

HOLD KÆFT HVOR ER JEG PISSEFUCKING SEJ!

Jeg ved det. Jeg har delt det på snap og facebook, og nu deler jeg det også herinde. For første gang i lang tid har jeg faktisk formået at bevare min glæde en HEL dag. Normalt når der sker noget godt så er jeg glad i 5 minutter hvor jeg så går tilbage til neutral mode igen. MEN IKKE I DAG 😀

Jeg fik 10 til min GK-2 prøve, og jeg er SÅ lettet. Og vildt overrasket. Jeg var sikker på at jeg ville få 02 af den grund at casen var utrolig mærkelig. Og den var baseret på en pensum som bestod af lydfiler, så jeg måtte gå udenom dén del og så bare prøve noget andet.
Da jeg afleverede opgaven da følte jeg mig bare tom. Jeg følte ikke nogen tilfredsstillelse overhovedet. Normalt når jeg afleverer noget så føler jeg, at nu har jeg gjort det så godt jeg kunne, nu var det afsluttet. Men denne her opgave… det var bare “øøøhhhhhhh” hele vejen igennem frem til den blev afleveret.

Og så hjalp det heller ikke at størstedelen af klassen havde fået deres karakterer for 1 uge siden, det gjorde at jeg tænkte endnu mere på om jeg var dumpet.

Men det var jeg så ikke! 😀

Så jeg er glad! Jeg har været glad sådan her siden kl. 12 og det føles så godt, at være glad i så lang tid. Jeg begynder endda at synes at jeg jubler lidt for meget (jantelov, ing’), men jeg er sgu ligeglad. Jeg har fandme fortjent at føle mig lettet og skideglad.

Nu mangler jeg én eksamen tilbage og så står den på 6 måneders praktik. Og når praktikken er færdig så er jeg faktisk over halvvejs med mit studie. Det er sgu lidt vildt.

Jeg slutter af med en gif!

tenor-2

Lidt af hvert i punktform.

  • Jeg er blevet meget bedre til at ses med mine veninder. Det er så dejligt at jeg har fundet en balance mellem mit studie og mine veninder. Det betyder også at jeg ikke læser så mange lektier som jeg gjorde før i tiden men det er okay, det er okay fordi jeg føler mig som et gladere menneske nu.
    Jeg får energi af at snakke med mine veninder og af at ses med dem. Jeg har stadig brug for at lade op når jeg kommer hjem men jeg føler mig glad. Jeg har også udviklet mit netværk og har lært nogle søde kvinder at kende.
    Det gik op for mig i sommerferien at jeg fik en masse positiv energi af at være sammen med mine veninder og derfor besluttede jeg mig for at holde fast i det – og det er jeg sgu glad for. Jeg har nogle megadejlige veninder!

 

  • Alle andre i klassen har fået svar på deres Gk-2 prøve. Det har jeg ikke. Hvorfor?! Jeg er stadig lidt hrmf over at prøven var baseret på nogle lydfiler som jeg jo ikke kunne høre. Jeg vil bare gerne bestå – det vil være så træls at dumpe pga. de lydfiler der.

 

  • Jeg er ikke rigtig fan af julesange. Og hvis jeg skulle høre en julesang så er det som regel i december måned. I dag har jeg hørt julesange hele aftenen og jeg har endda sunget med samt danset til disse sange.. HVAD SKER DER?!

 

  • Jeg skal meget snart i praktik. 6 måneders praktikken. Jeg har frygtet den siden jeg startede på uddannelsen og nu sker det. Jeg mangler et sted at være for jeg fik selvfølgelig afslag fra praktikstedet fordi jeg var hørehæmmet men jeg prøver ikke at stresse så meget over det ligesom jeg gjorde i forbindelse med 1. praktik.

 

  • Jeg har en veninde som tager en uddannelse indenfor det spirituelle og det er så spændende. Hun lagde nogle kort for mig i dag som var et direkte svar på det jeg tænkte på. Nu overvejer jeg selv at købe nogle englekort og dyrke det. Jeg har kigget lidt og kan se at det at være spirituel handler meget om at være til stede, og at være i kontakt med sit indre. Det kan jeg egentligt godt lide og det er jo lidt mindfullness egentligt, at man slapper af og fokuserer på sit indre. Det kunne være en god pause fra hverdagen.

 

  • DDL har forresten rost mit projekt ‘mental awareness for døve’ her i dag. Den bliver godkendt så snart de små justeringer bliver fikset og så kan I se den! Det bliver vildt og jeg håber at I vil se den – også selvom den varer 6 minutter! Men det er 6 meget spændende minutter!

 

  • Og nu er klokken 00:37, og jeg skal i seng. Godnat ❤

I år 2019 vil jeg…

Jeg har brugt laaaang tid på at finde ud af hvad jeg vil have tatoveret på mit lår. Jeg har altid villet have en ræv, og jeg har ledt og ledt og ledt efter inspiration.

Jeg tror faktisk jeg har brugt et par år på at lede efter inspiration og der var bare intet som matchede det jeg havde i hovedet. Og så fandt jeg det endelig! Et superflot design som er det perfekte inspirationsbillede. Og jeg har den helt rigtige tatovør til jobbet.
Hun lavede mine roser på mit kraveben, og jeg ELSKER ELSKER ELSKER hendes arbejde. Så selvfølgelig skal hun lave mit lår. Heldigvis er hun i København rimelig ofte, så det er ok nemt at booke tid hos hende (og hvis hun pludselig stopper med at besøge KBH, så tager jeg bare til Ukraine i stedet for).

Jeg har tidligere været usikker på hende fordi hun ikke har været så god til at lave dyr, men nu er hendes IG fyldt med dyre-tatoveringer, så jeg stoler på at hun nok skal kunne lave en ræv efter mit hoved.

Jeg vil have den på højre lår, og det skal være et stort stykke. Den skal matche mit lårben i størrelsen, så der er mange penge der skal spares op. Jeg gætter på 3-4 tusind kroner burde være en ok opsparing til tatoveringen. Roserne hun lavede på mit kraveben kostede 1300 kroner, så derfor tænker jeg 3-4 tusinde kroner burde være realistisk.
Og jeg vil også tabe mig på låret. Så 1 år fra nu af, det synes jeg er en realistisk tidsperiode hvad angår at spare op og at tabe mig.

Jeg vil selvfølgelig rigtig gerne have den NU men hvis man får lavet en tatovering og man så taber sig efterfølgende, så flytter tatoveringen sig jo mere eller mindre fordi huden trækker sig sammen.. så derfor er det bedre at tabe sig først før man kaster sig ud i store tattoo-projekter (tip til jer fra mig!).

Jeg tør ikke engang vise jer inspirationsbilledet for jeg frygter at andre vil kopiere, så I må bare forestille jer dette; ræv med roser rundtomkring. Stilen er linework med whip shading (slå det op på google hvis du ikke kender begrebet). Og så måske en insekt eller lignede af en art.

Mit andet lår skal også have noget. Jeg skal lige finde ud af hvad det skal være – men det skal helt klart hænge sammen med ræven, og dermed være i samme stil.

Alle de projekter! Jeg er jo også igang med laserbehandling på underarmen, og ved allerede hvad jeg vil have lavet der – en fugl! Mere om dét når det engang bliver relevant 😉

Til jul vil jeg ønske mig penge/gavekort til den shop hvor min yndlingstatovør er gæstetatovør hos. Jeg vil så gerne have det gjort, og det skal være august/september 2019 at det bliver gjort!

 

Argggghhhhhhhh

Jeg har fandme en LORTE-dag i dag. Er virkelig røvsur nu. Og jeg ved at jeg vil grine ad det på et tidspunkt, men lige nu er jeg pissetræt af min dag og jeg kan ikke engang sove i min seng nu.

Jeg vågner op og ser at Basse har væltet sit vandglas som står på mit natbord. Jeg bliver lidt lettere irriteret, især fordi vandet har været på gulvet og jeg vil ikke have vandskade – og det var der jo så. En lille en mellem to træplader. Det var stadig vådt, så jeg fik tørret det væk og håber så på at det forsvinder.

Så er jeg ude og skal de ting jeg skal, og kommer hjem. Jeg når til næste punkt – et punkt hvor jeg igen erklærer mit had til høretelefoner med ledninger. Ledningerne er så pissefucking irriterende! Jeg har haft mine krige med dem SÅ ofte!

Denne her gang sad de fast i min arm mens jeg skulle tage dem af. Og så rejste jeg mig op, og ledningen sad jo fast i armen, og dermed fulgte efter mig. Og så vælter ledningen jo mit glas vand. IGEN vand udover det hele….. lige der var jeg ved at blive helt hysterisk (ja, jeg er overfølsom disse dage). Jeg tørrer det op.

Hvad fanden tror I så der sker her for en lille halv times tid siden? Basse vælter IGEN sit fucking vandglas på mit natbord, og nu er hele min seng våd. Hele gulvet er vådt, så jeg har været nødt til at rykke rundt på kommoderne under sengen for at tørre gulvet op. Endnu en lille vandskade dukker op.
Her bliver jeg så hysterisk at jeg begynder at småtude og hvor jeg lidt højt siger; fuck det her lort! Jeg flår sengelagnet, helt hysterisk, og så ser jeg mit høreapparat flyve ud af tasken og ned bag sengen. Jeg bliver MEGET mere hysterisk, og siger ARGHHHHH (helt seriøst), og fordi kommoderne er rykket rundt, så kan jeg ligesom ikke komme under sengen. Jeg prøver alt hvad jeg kan for at nå det her skide høreapparat. Armene kan ikke nå. Benene kan ikke nå. Jeg finder så Basses legepind og endelig får jeg det ud.
Her begynder jeg så at udøve vold på mit sengetøj. Jeg hiver lagnet helt af, og SMIDER det på gulvet *BUM*. Jeg tager dynebetrækket og gør det samme *BUM*, og til sidst hovedpudebetrækket – og den kaster jeg ekstra hårdt mod gulvet. BUM!!”*
Hold kæft hvor var jeg træt af mig selv lige dér. Og mit våde tøj, det smed jeg bare ud på altanen. Og nu sidder jeg her på sofaen og er helt “arghhhhhhhhh” og samtidigt så griner jeg lidt, for jeg ved godt at hvis andre så mig sådan her, så ville de grine ad mig. Og folk griner måske allerede nu ad mig ved at læse dette indlæg.

Så ja. Min seng er jo drivvåd, så nu må jeg sove på sofaen. Og Basse får ALDRIG sit vandglas mere. Han var ellers så glad for det, og det gik godt med at have glasset stående der i 1 måned. Hvorfor fanden begynder han så nu på at vælte det, og så to gange på en dag???? – jeg vil ikke gentage denne her såkaldte succes, så nu må han leve med sit vandskål ude i køkkenet. Hvis han begynder at vælte det, så bliver jeg virkelig-virkelig hysterisk. Så må vandskålen sgu stå ude på badeværelset.

Jeg håber fandme på en noget mere vandfri-dag i morgen! Hold da kæft mand.

Kender I det at man er så uheldig på en dag, at man bliver fuldstændig hysterisk til sidst?  Fuck Basse. Fuck de her høretelefon-ledninger. Fuck mandag.

tenor

Reklamer?!

Jeg har lige opdaget at der er kommet reklamer i min blog, what the fuck?

Jeg bliver så irriteret at jeg næsten overvejer at skifte til en anden blog hvor der ingen reklamer (forhåbentligt) er. Hvor er det dog provokerende, øv!

Så kære jer, det er ikke mig som har valgt at der pludselig skal være reklamer på min blog – og at det fylder både ude i højre side og midt i mellem mine indlægs. Jeg håber virkelig det er en fejl og at det forsvinder igen!

10 spørgsmål.

  1. Hvad er de første tre ting, du gør, efter du er vågnet?
    Tjekker min telefon, siger hej til Basse og drikker vand,
  2. Hvad er den sidste ting, du har lært?
    At traumer + stress kan ende ud i at man bliver stemmehører.
  3. Hvilken serie ser du lige nu, hvad handler den om, og kan den anbefales?
    Jeg ser ‘Just the tattoo of us’, og den handler om at man kommer til en tattoosalon sammen med en ven, kæreste, mor etc., og man skal vælge et design til sin makker, og omvendt, og ingen af dem ved hvordan deres egen tatovering vil se ud. De fleste tatoveringer bliver vildt grimme, og jeg fatter ikke at man tør gøre sådan noget.
    Serien kan godt anbefales hvis man kan lide tatoveringer og drama.
  4. Hvilken opdigtet ting, sted eller dyr ville du ønske fandtes?
    En overnaturlig verden fyldt med magiske væsner, hvor man kan blive vampyr, heks, trold (hvis man vil). Det ville være den perfekte getaway fra den hektiske verden. 
  5. Hvis du var en superhelt, hvem ville du så være, og hvorfor?
    Jeg tror jeg gerne vil være, hmm.. Hende der Jessica Jones. Hun er sgu sej.
  6. Hvis du fik 10.000 DKK i hånden lige nu, og du skulle bruge dem inden for 15 minutter, hvad ville du så bruge dem på?
    Den var nem. Jeg ville straks gå ind og booke en rejse til Mexico eller Bali.
  7. Kan du nævne én ting, som du elsker, men som din kæreste, familie eller venner hader? (Tilpas efter behov)
    Jeg ELSKER tatoveringer, og min mormor hader dem. Det er det eneste jeg lige pt. kan komme på. Jeg og mine veninder kan lide de samme ting, for det meste. Måske kan de ikke lide Cherry cola – og som jeg elsker? Bare et gæt.
  8. Du er alene hjemme og maven rumler, hvad spiser du? A: Min livret selvom den tager lang tid at lave eller B: Noget hurtigt og nemt. (Uddyb dit valg)
    Jeg laver noget hurtigt og nemt fordi jeg hader at lave mad som tager en evighed.
  9. Det er en sen aften, du er alene, og du hører nogle i køkkenet. Der er nogle i huset! Hvad gør du? A: Går i panik, gemmer mig under dynen, og ringer efter politiet. B: Larmer helt vildt, tænder alt lys, og gør klar til kamp!
    Den er svær! Jeg tror jeg vil trykke nummeret til politiet, og så være klar til at trykke på ‘ring op’ – men jeg vil først tjekke hvem der er ude i køkkenet før jeg ringer. Jeg vil tage en deo-spray med mig sådan at jeg er klar til at spraye dem i øjnene hvis der altså ér nogen!
  10. Hvad er de sidste tre ting, du gør, inden du går i seng?
    Tjekker om vandhanen er slukket (tjekker flere gange – har dog givet mig selv en regel der hedder MAX 2 gange, og at jeg skal højt sige ‘den er slukket!’, det føles nemmere at tro på det, når jeg siger det højt. Dernæst børste tænder og så slukke lyset. 

Min første live på facebook.

Nå, tøser. I morgen, torsdag, kl 20:00 vil jeg forsøge at holde en auktion!

Jeg aner ikke om folk kigger med, men jeg er nødt til at prøve for at vide om det kan lade sig gøre 😉

Jeg sælger tøj, tasker, stiletter (str 38), og lidt bolig-nips.

Alt har en startpris på 5-15kr pånær dyre ting, de har en startpris på 40kr – men der er meget få dyre ting. Altså kan du faktisk få shoppet en masse for få penge!

Kom og kig med! Du kan bare ansøge på fb hvis vi ikke er venner derinde. Aner faktisk ikke om man kan gøre sådan at liven kan ses af alle, men det finder jeg ud af.

Ses vi?

5 år siden.

Kl. 07:30 11. juli 2013 toppede jeg op på Vejle Sygehus for at få fjernet en tumor som ingen læge turde sige, om var godartet eller ej.

Det hele startede d.27. juni hvor jeg bare skulle have et nyt høreapparat på Vejle Sygehus. Jeg sad hos øre-næse-hals lægen og snakkede om min hørelse, hvor han pludselig spurgte om jeg har haft knuden længe? – jeg anede ikke hvad han talte om. Han kom tættere på og gav mig et spejl. Der var den. En kæmpe knude på venstre side, jeg var helt overrasket over at jeg aldrig havde lagt mærke til den. Han begyndte at undersøge den nærmere, og tilkaldte en anden læge.
En samtale som skulle handle om min hørelse, blev til en samtale om knuder og tidsbestilling til diverse undersøgelser.
De næste par dage stod så på ultralydsscanning, biopsi og andre scanninger. Det værste var, at lægerne ville intet sige og det skabte bekymring hos mig at de ikke turde sige noget. Jeg spurgte dem om det var struma og de svarede nej, og at det var en knude. Jeg spurgte om de vidste om det var en godartet knude, og det ville de heller ikke svare på. Stemningen var meget tung hver gang jeg talte med lægerne, og det eneste de stort set sagde, var at det var vigtigt jeg kom til scanningerne.
Det værste var da jeg skulle sidde i venteværelset på onkologisk afdeling i forbindelse med mine scanninger; der sad der andre – meget kræftsyge – mennesker. Det var en utrolig ensom følelse. Og til de scanninger jeg var til, da håbede jeg på gode nyheder. At lægerne sagde at det ikke var noget, men de sagde stadig intet. Til den sidste scanning hvor man så et sort område ved knuden (sort område betød at det måske var kræft havde jeg læst frem til), da sagde de så at den skulle opereres ud med det samme.

11. juli blev jeg så opereret. Knuden var omkring 4x7cm stor, og lægerne valgte at fjerne venstre skjoldbruskkirtel også. Kirugen sagde at hun følte at det var bedst at fjerne den for en sikkerheds skyld.
D.12. juli kl 09 blev jeg så udskrevet uden knude og med én kirtel mindre. Det var først dér at en læge fortalte, at hun ikke mente jeg skulle være bekymret. Et par dage senere fik jeg bekræftet, at det var en godartet tumor.

Jeg skulle dog alligevel til kontrol et helt år efter operationen fordi de ville sikre sig at alt var som det skulle være. Jeg fik taget blodprøver og jeg blev scannet. Og efter 1 år blev jeg sluppet fri igen.

Selvom det er 5 år siden nu, så er det stadig en oplevelse som virkelig sidder i mig.

Jeg ved godt at det endte jo godt, og at det ”bare” var en godartet tumor. Men jeg glemmer aldrig den første samtale, hvor man fik øje på knuden. Og jeg glemmer aldrig de andre samtaler samt undersøgelser. At lægerne så bekymrede ud, at de ikke sagde noget positivt. At der var en mistanke om kræft. Dén følelse var virkelig ubehagelig. Ikke at vide noget. Og selvom der er gået 5 år nu så føler jeg stadig at det var ligesom i går når jeg kigger på billederne.
Og selvom jeg føler lidt… at folk tænker “jamen det var jo ikke noget alligevel, hvorfor laver du et indlæg om det 5 år senere?”, så var jeg jo faktisk i en periode hvor knuden måske var noget alligevel. Lægerne tænkte det samme. De fik mig til at tænke det. Det hele gik bare så stærkt. Jeg føler at jeg havde følelsen af at der var noget alvorligt galt. Jeg nåede endda at bekymre mig om jeg mon nogensinde ville opleve at blive voksen, simpelthen pga. alvoren. Det er kun godt at jeg deler sådan en oplevelse for alle oplevelser er med til at forme en som menneske. Jeg blev formet lidt mere som menneske efter den tur.

Første billede (med brillerne) er taget d.27. juni hvor jeg fik nyheden. Man kan se knuden, og det undrer mig virkelig at jeg slet ikke havde lagt mærke til det selv.
Andet billede siger jo sig selv.
Sidste billede er taget d.11. juli, et par timer efter operationen.

This slideshow requires JavaScript.