5 år siden.

Kl. 07:30 11. juli 2013 toppede jeg op på Vejle Sygehus for at få fjernet en tumor som ingen læge turde sige, om var godartet eller ej.

Det hele startede d.27. juni hvor jeg bare skulle have et nyt høreapparat på Vejle Sygehus. Jeg sad hos øre-næse-hals lægen og snakkede om min hørelse, hvor han pludselig spurgte om jeg har haft knuden længe? – jeg anede ikke hvad han talte om. Han kom tættere på og gav mig et spejl. Der var den. En kæmpe knude på venstre side, jeg var helt overrasket over at jeg aldrig havde lagt mærke til den. Han begyndte at undersøge den nærmere, og tilkaldte en anden læge.
En samtale som skulle handle om min hørelse, blev til en samtale om knuder og tidsbestilling til diverse undersøgelser.
De næste par dage stod så på ultralydsscanning, biopsi og andre scanninger. Det værste var, at lægerne ville intet sige og det skabte bekymring hos mig at de ikke turde sige noget. Jeg spurgte dem om det var struma og de svarede nej, og at det var en knude. Jeg spurgte om de vidste om det var en godartet knude, og det ville de heller ikke svare på. Stemningen var meget tung hver gang jeg talte med lægerne, og det eneste de stort set sagde, var at det var vigtigt jeg kom til scanningerne.
Det værste var da jeg skulle sidde i venteværelset på onkologisk afdeling i forbindelse med mine scanninger; der sad der andre – meget kræftsyge – mennesker. Det var en utrolig ensom følelse. Og til de scanninger jeg var til, da håbede jeg på gode nyheder. At lægerne sagde at det ikke var noget, men de sagde stadig intet. Til den sidste scanning hvor man så et sort område ved knuden (sort område betød at det måske var kræft havde jeg læst frem til), da sagde de så at den skulle opereres ud med det samme.

11. juli blev jeg så opereret. Knuden var omkring 4x7cm stor, og lægerne valgte at fjerne venstre skjoldbruskkirtel også. Kirugen sagde at hun følte at det var bedst at fjerne den for en sikkerheds skyld.
D.12. juli kl 09 blev jeg så udskrevet uden knude og med én kirtel mindre. Det var først dér at en læge fortalte, at hun ikke mente jeg skulle være bekymret. Et par dage senere fik jeg bekræftet, at det var en godartet tumor.

Jeg skulle dog alligevel til kontrol et helt år efter operationen fordi de ville sikre sig at alt var som det skulle være. Jeg fik taget blodprøver og jeg blev scannet. Og efter 1 år blev jeg sluppet fri igen.

Selvom det er 5 år siden nu, så er det stadig en oplevelse som virkelig sidder i mig.

Jeg ved godt at det endte jo godt, og at det ”bare” var en godartet tumor. Men jeg glemmer aldrig den første samtale, hvor man fik øje på knuden. Og jeg glemmer aldrig de andre samtaler samt undersøgelser. At lægerne så bekymrede ud, at de ikke sagde noget positivt. At der var en mistanke om kræft. Dén følelse var virkelig ubehagelig. Ikke at vide noget. Og selvom der er gået 5 år nu så føler jeg stadig at det var ligesom i går når jeg kigger på billederne.
Og selvom jeg føler lidt… at folk tænker “jamen det var jo ikke noget alligevel, hvorfor laver du et indlæg om det 5 år senere?”, så var jeg jo faktisk i en periode hvor knuden måske var noget alligevel. Lægerne tænkte det samme. De fik mig til at tænke det. Det hele gik bare så stærkt. Jeg føler at jeg havde følelsen af at der var noget alvorligt galt. Jeg nåede endda at bekymre mig om jeg mon nogensinde ville opleve at blive voksen, simpelthen pga. alvoren. Det er kun godt at jeg deler sådan en oplevelse for alle oplevelser er med til at forme en som menneske. Jeg blev formet lidt mere som menneske efter den tur.

Første billede (med brillerne) er taget d.27. juni hvor jeg fik nyheden. Man kan se knuden, og det undrer mig virkelig at jeg slet ikke havde lagt mærke til det selv.
Andet billede siger jo sig selv.
Sidste billede er taget d.11. juli, et par timer efter operationen.

This slideshow requires JavaScript.

Reklamer

Mistanke om hvedeallergi.

Jeg nævnte det kort forleden dag, men… jeg tror sgu at jeg har hvedeallergi. Jeg mener det er en undergruppe af glutenallergi? – så meget har jeg ikke læst på nettet, endnu!

For cirka 1,5 måned siden fik jeg, af min sygeplejerske, lov til at spise masser af pasta, hvede osv osv. Det er noget som jeg normalt holder mig langt væk fra fordi jeg har/havde en ide om at det var usundt for mig – altså at det var meget fedende.

Før denne tidsperiode har jeg haft en klump i halsen men det var meget sjældent og det blev fjernet ved hjælp af akupunktur. Men så her for 1,5 måned siden havde jeg bare den her klump i halsen rimelig ofte, og det var altid om aftenen. Det undrede mig.. og så for cirka 3 uger siden begyndte det også at komme om eftermiddagen.
Jeg opgav og gik til lægen. Hun kunne se at min hals var irriteret men hun kunne ikke forstå hvorfor. Jeg blev sendt hjem igen med besked på at prøve og drikke ingefær blandt andet.

Næste dag siger det så BLING! – jeg husker pludselig at denne her klump er faktisk kommet hver gang jeg har spist hvede! Jeg prøvede så at spise en bolle på vej til skolen. Bang. Klump.
Jeg prøvede så at spise pasta. Bang. Klump. Pizza, bang. Pitabrød, bang.

Jeg tror sgu at jeg har hvedeallergi! Min første tanke var; Nåee det er ikke så slemt, jeg gider jo ikke spise hvidt brød…..
Jeg skiftede hurtigt mening da jeg skulle handle ind hvor jeg havde en mission om at undgå hvede. Der er jo hvede i ret mange ting!
Jeg har forsøgt at undgå hvede de sidste par dage og min hals har det rigtigt godt. Og så her i onsdags glemte jeg alt om det og spiste en pizza på vejen hjem fra en laaaaang dag fyldt med møder……. gæt hvad der skete?

Så nu har jeg en tid hos lægen næste uge hvor jeg vil forklare hende min mistanke. Jeg har lavet en liste over ting som jeg har reageret på, og alt indeholder hvede. Jeg reagerede endda på kammerjunkere her igår, og det gjorde mig sgu lidt ulykkelig. HVAD SÅ MED KOLDSKÅL?! – jeg har så opdaget at der findes glutenfri kammerjunkere, men jeg tør vædde med at det er dyrt.

Fra nu af vil jeg bare leve af kød + salat. Og jeg aner ikke hvordan jeg skal blive mæt. Jeg tør ikke spise noget med hvede. Jeg tør ikke engang spise pasta, lasagne osv osv. Den der hævelse i halsen er virkelig ubehagelig, jeg får klaustrofobi af det. Det er som om jeg ikke kan trække vejret og det varer i cirka 30-40 timer før alle symptomer er væk igen.

Ret træls, synes jeg. Jeg håber at lægen sender mig til undersøgelser og at undersøgelserne bekræfter min mistanke, sådan at jeg kan få en gratis diætist som kan vejlede mig mht. kosten. Jeg er bare lidt nervøs fordi jeg har den erfaring som er at lægerne som regel ikke kan finde ud af hvad jeg fejler.. så hvad nu hvis de ikke kan finde ud af denne her?
Jeg har ikke alle symptomer på hvede/gluten-allergi, det er kun hævet hals og dårlig mave. Men når jeg læser glutenallergi-symptomerne, så er der en del mere? – men til gengæld så tror jeg ikke at jeg er hårdt ramt. Det lykkes mig at spise chips uden at halsen hævede op. Fuldkornspasta er ok. Jeg reagerer værst på hvidt brød/pasta.
Rugbrød kan jeg også spise (heldigvis!!!!) – jeg håber også at jeg kan spise mexicansk, altså! Det er en af de vigtigste retter i livet.. Mexicansk mad! Men jeg tror sgu jeg ikke kan tåle tortillas da det er jo ret 100% hvidt brød… men måske tacos, det minder jo lidt om chips-agtigt.

I hvertfald tør jeg ikke røre hvede før jeg har været til lægen! Wish me luck.

 

Hallo!

Jeg har ikke engang skrevet, at jeg har fået svar på min specialisering!

I GOT IT! Social/special-specialisering, her kommer jeg. Vi var 8 som fik det i min klasse, og vi er altså en stor gruppe. Lidt sejt, synes jeg.

Det var bare lige det jeg ville sige.

Soooooommerferie!

h1E

Så har jeg sommerferie! Det har fandme været nogle laaaaaaange dage. Vi fremlagde vores oplæg igår kl 16, og så skulle vi høre andres oplæg frem til kl. 20.
I dag skulle vi, altså min studiegruppe, komme med feedback til det første hold kl 09, og så ellers bare lytte frem til kl. 16.
Jeg er smadret! – men også glad for at have ferie!

Mit hold fokuserede på lige muligheder samt især døve. Så vi snakkede om psykiatri for døve, døves (manglende) muligheder i forbindelse med tilgængelighed og fordomme omkring døve. Og så viste vi klassen lidt tegnsprog. Jeg startede oplægget med ren tegnsprog hvor jeg præsenterede mig selv, og det overraskede mig at klassen faktisk godt kunne forstå cirka hvad jeg sagde, det var ret sejt.
Og nu er der så flere fra klassen som gerne vil lære lidt tegnsprog, så det skal jeg så prøve at undervise i her efter sommerferien – hvis interessen stadig er der, selvfølgelig.

Jeg føler mig hjemme på denne her uddannelse. Min eneste bekymring er, og har altid været, den lange praktik der kommer her til december. Hvad så med økonomien? – men jeg arbejder på at finde løsninger.

Nu har jeg så mulighed for at være social igen, og ikke skulle tænke eksaminer og alt det der. Det er SÅ tiltrængt! Jeg skal også lige have overstået 10 møder (offentlige møder samt 1 møde omkring frivillig arbejde), og så d.13. juli har jeg RIGTIG sommerferie. Planen er simpelthen derefter at sige nej til alle møder, og hvis der pludselig er en fra systemet/det offentlige som vil have et møde, så siger jeg nej og at det må vente til efter sommerferien. Det har jeg allerede gjort to gange, og det føles skønt. Jeg vil have min ferie i fred.

I næste uge har jeg mest travlt. 2 møder mandag, 1 møde tirsdag, 2 møder onsdag, og så har jeg venindedate torsdag (ikke talt som møde 😉 ). Og så har jeg overvejet at bestille tid hos lægen fredag (det vil sige 11 møder i alt, hvis det er). Jeg har mistanke om hvede(?) allergi da min hals snører sig helt sammen hver gang jeg har spist noget som indeholder hvede. Det vil jeg gerne have undersøgt nærmere da det ikke er sjovt, ikke at kunne trække vejret. Fra i morgen vil jeg undgå hvede 100% for at se om det er dét jeg ikke kan tåle, men det tror jeg næsten. Jeg  har ikke haft problemer med halsen de dage hvor jeg kun har spist fx salat og kød, uden noget hvede.

Nå. Nok om det. Nu står aftenen bare på ren afslapning! Jeg har købt chips men nu er jeg nervøs for at spise det, fordi det er gået op for mig at der også er hvede i chips…..!
Jeg ender nok med at spise det alligevel, og så kan jeg skrive det på listen over ting jeg har fået en reaktion på – hvis jeg altså får en reaktion. Får jeg ikke det, så kan jeg jo skrive det på listen. Jeg tænker at en liste over ting som jeg har reageret på/ikke har reageret på, vil gøre det nemmere for lægen at finde ud af hvad der er galt. Men jeg tror sgu på hvedeallergien.

God weekend til jer!

Mine nyrer er ‘i chok’.

akupunktur_103

Jeg var til akupunktur i dag! Og jeg fortalte hende om en masse problemer som var nye problemer, samt nogle gamle problemer som opstod igen. Problemer med min krop vel at mærke.
De startede efter at der var opstået en ubehagelig oplevelse for en måneds tid siden, og efter jeg havde fortalt alle de problemer min krop havde, så sagde hun at det var tegn på at mine nyrer ikke havde det godt.
Ikke at jeg har syge nyrer, men når der sker noget voldsomt så kan ens nyrer godt gå helt amok, og dermed opstår der en masse kropslige og psykiske symptomer.

En af mine største problemer var mine knæ, der var opstået en ny type smerte – en meget intens smerte som gjorde at når det gjorde ondt, så kunne jeg overhovedet ikke tænke på andre ting. Den var/er virkelig intens.
Og så var der også andre ting som også indikerede at det var nyrerne der skulle behandles. Jeg spurgte hende så om hvad det er, der kan påvirke nyrerne, og hun sagde at det er fx en voldsom oplevelse. Og at man kan gå i flere år og have smerter, eksempelvis i knæene, hvor det er en slags ømhed.

Jeg sagde så at det måske var derfor, at jeg har haft ondt i knæene i så mange år. For jeg begyndte at få ondt omkring da jeg var 13 år, og jeg har haft voldsomme oplevelser op til den alder, og nu hvor lægerne har tjekket mine knæ flere gange uden at kunne finde noget, så måske alle mine knæproblemer faktisk skyldtes at jeg havde oplevet noget forfærdeligt. Og hun bekræftede det jeg sagde.

Og det gav mig et helt andet syn på mine smerter. At jeg måske faktisk har så ondt i mine knæ fordi jeg har oplevet noget, som går ind og påvirker mine nyrer. Er det ikke lidt interessant, det her?!

Jeg har bedt hende om at sende mig en oversigt over hvordan man kan hjælpe nyrerne på vej, sådan at de bliver glade igen – hvis man kan sige det sådan. Det kan man gøre fx gennem kost, så det vil jeg prøve på! Og så slippe tanken om at der er noget fysisk galt med mine knæ især, og at mine smerter måske faktisk skyldes de traumatiske oplevelser jeg har haft, og at det kan afhjælpes gennem kost og akupunktur – og ikke gennem morfin og kiggertundersøgelser som alligevel ikke har bragt noget positivt med sig.

Jeg bliver mere og mere sikker på at jeg vil have en akupunktur-uddannelse! Det er så genialt det der. Og meget bedre end at indtage en masse medicin. Nålene har hjulpet mig med at have et liv der næsten er 100% smertefrit. Og på den psykiske konto så oplever jeg bedre overskud og mindre stress når jeg har fået akupunktur. Tankerne osv kommer igen, men der går længere og længere tid i mellem. Nålene kan altså noget – også selvom det ‘bare’ er nåle!

Jeg har undersøgt at en akupunktur-uddannelse, som fx den min behandler er igang med at tage, varer 3 år. Og det er virkelig lang tid, men den virker mere seriøs end de andre uddannelser jeg har set. Der er eksamen på denne her uddannelse, som kan vise hvor man står henne, og hvor meget man ved. Det kan jeg godt lide. De andre uddannelser jeg har set, der er der ingen eksamen – og det burde der være når man skal stikke nåle i mennesker samt arbejde med deres kroppe/sind.

Min største problem er… tolk! Jeg tager dog ikke uddannelsen nu, men det må blive om 2 år, så måske til den tid kan jeg få en tolk gratis uden at selv skulle betale for den.
Vi krydser fingre!

PS! Jeg fik anbefalet akupunktur til en ven som selv har stress, og han siger også at det har hjulpet! Det gjorde mig bare vildt glad da han sagde, det havde hjulpet fordi det er så fedt at det rent faktisk også fungerer for andre!
Så du der! Prøv akupunktur! 😉

Skole og cocktails

Yæææs, det her er et blandingsindlæg. Gad vide om folk finder dem forvirrende? Anyways…

tenor-2

I går var jeg til samtale hos min vejleder omkring specialiseringen samt omkring hvordan det går og så videre – hun fungerer også som en slags mentor for mig, så hun får en opdatering omkring lidt af hvert.

Vi talte om mit 12-tal til kompentence-eksamen, og hun sagde at der var flere undervisere som slet ikke var overrasket over at jeg fik et 12 tal. Og ved I hvad? Det er fandme fedt at høre, at der er undervisere som faktisk synes, jeg er dygtig! Jeg ved godt der er den der jantelov og så videre, men fuck det sgu. Jeg er simpelthen bare så glad for at have fundet et studie hvor jeg føler mig hjemme.

På mit tidligere studie var det også spændende, men der var fandme også rigtig mange ting som jeg kæmpede mod og litteraturen – selvom det gav mening – var også kedeligt, det gav mig ikke det jeg havde brug for.

På pædagogstudiet har jeg bare elsket det hele. Selvfølgelig er der litteratur som er røv-sygt, men det hele har givet mening! Jeg kan se den røde tråd hele vejen igennem, og det er utroligt nemt for mig at spotte teori ude i praksis. Det er så fedt at se pædagoger gøre noget helt naturligt, og de tænker ikke over at de gør noget baseret på teorier. Det er fedt at kunne koble praksis og teori sammen helt uden at skulle tænke længe over det.

Jeg tænker at jeg skulle have valgt det her studie for længst, men samtidigt tænker jeg også at måske er det godt, at jeg først nu starter på det her studie. Det handler om at lære sig selv bedre at kende samt finde ud af hvem man er – og jeg synes, det er vigtigt at man er moden og har kendskab til sig selv, når man skal arbejde så tæt med mennesker, som pædagogerne eksempelvis gør. For man skal kunne slippe egne fordomme samt være i stand til at påvirke et barn uden at pådutte barnet ens egne værdier, og så videre. Og jeg har jo også fået en masse viden indenfor psykiatri gennem kurser og frivilligt arbejde, som helt klart har styrket mig indenfor det pædagogiske område.

Jeg synes bare, det er fedt at rent faktisk kunne se sig selv gennemføre og bestå sin uddannelse for en gangs skyld!

Selvfølgelig er der de der lange praktikperioder som virkelig bekymrer mig, rent økonomisk – men jeg håber på at det nok skal gå. Jeg må bare være positiv og huske på at jeg er virkelig god til at løse problemer, og jeg skal nok komme igennem det her.
Næste lange praktik er i udlandet, delvis pga. økonomien og delvis pga. eventyrslysten. Så det er faktisk “bare” den ene lange praktik jeg skal overleve.

Nå. Videre til næste punkt!

giphy

I dag skal jeg have pizza samt cocktails på toppen af Illum, og det glæder jeg mig til! Vejret ser skønt ud, og det er lige til en cocktail eller to sammen med en veninde. Og så skal der jo også – for mit vedkommende – fejres mit 12-tal og at jeg meget meget snart har sommerferie!
Jeg skal lige igennem 4 ugers jura, og SÅ er der sommerferie!

Jeg håber I får en dejlig weekend, folkens!

Oh hey, there’s a weirdo in here.

  • Jeg kan virkelig ikke lide at spise mad, hvor knoglen stadig sidder i. Maden smager godt, men jeg mister al appetit når jeg får serveret mad med knogler i. Jeg ved ikke hvorfor? – måske fordi at knogler påminder mig om at det her dyr har været levende?
    Jeg har ikke noget imod hvis andre piller kødet fra knoglen og så serverer mig en tallerken med pillet kød – out of sight out of mind, right?
  • Jeg kan heller ikke rigtig lide at se store tykke, hvide sener i kød. Det er altså klamt, og jeg skærer store stykker væk hvis jeg ser en sene på min tallerken.
  • Kylling har ikke synlige sener, men de har nogen gange sådan en blodåre der ser væmmelig ud. Engang smed jeg hele kyllingen ud af den grund, nu skærer jeg det bare væk.
  • Jeg har sikkert nævnt det før, men jeg kan simpelthen ikke lide balloner. Det er mere braget, jeg ikke kan lide. Balloner = risiko for at det springer i luften. Jeg får dårlige nerver hvis jeg er i nærheden af balloner, som bliver pillet af andre, puuuuuh.
  • Jeg kan heller ikke lide at åbne flasker med en såkaldt “champagneprop” – jeg er bange for at den springer i hovedet på mig. Jeg har efterhånden lært at styre min angst/fobi ved at stille flasken under et skab eller under et bord, sådan at proppen ikke flyver rundt. Små babyskridt ad gangen, det er jo det man siger 😉
  • Når jeg drikker af flasker, så efterlader jeg altid det sidste væske i flasken. Jeg er overbevidst om at det sidste væske er fyldt med spyt, og det vil jeg altså ikke indtage.

Gk-1

Jeg og min gruppe var til GK-1 eksamen her i går, og ved I hvad?

Det værste er simpelthen den der ventetid mens underviser og censor voterer! Man sidder bare der og hjertet hamrer løs, og man ved ikke engang om man er købt eller solgt. Og så når man bliver kaldt ind, puuuh. Der bliver man virkelig nervøs, jeg bliver ihvertfald!

Underviseren sad så der og snakkede godt om vores oplæg, så jeg nåede at tænke “er det et 12 tal?”, men jeg turde jo ikke rigtig juble fordi man har jo oplevet undervisere snakke godt om noget, hvor de så pludselig siger; MEN!

 

…. MEN! Det blev fandme et 12-tal!!! 

I nat sov jeg bedre end nogensinde, det var fandme så godt gået det der. Godt der er et helt år til næste GK-eksamen, haha.

 

giphy

Stress er ikke ‘bare’ stress.

Ordet ‘stress’ er blevet ret populært at bruge. Der er så mange som siger “åhhh, jeg er stresset”. Jeg føler lidt at ordet meget nemt kan blive misforstået fordi det er så brugt i dag. Det er et ord der kan bruges om alt muligt.
Jeg tror personligt, at mange glemmer hvor slemt stress rent faktisk kan være.

Der findes god stress. Det er det vi tit bruger. At man stresser rundt på arbejde, eller stresser rundt for at nå noget, eller et eller andet. God stress betyder at man får en slags energibooster. Man bliver sådan en lille superhelt der kan klare meget på kort tid. Og så når man er færdig med den situation som var stressende, så kan man igen slappe af. Dét er god stress – og det er nok det mange refererer til, når de siger at de er stresset.

Men der er også dårlig stress. Og når man er ramt af den dårlige stress, så er det sgu lidt træls at høre på folk sige, at man “baaaaaare skal slappe af”. At man baaaaaare skal ditten og datten. For nej, men skal ikke “baaare”. Dårlig stress, modsat god stress, bliver hængende. Den sidder i kroppen og hele kroppen er nærmest i alarmberedskab konstant. En lillebitte ting kan give én hjertebanken, eksempelvis.

Og det værste er simpelthen de der giftige tanker man får. At man ikke dur til noget. At man ikke kan finde ud af noget. At man ikke er god nok. Og så begynder tankerne at udvikle sig til; at man ikke er god nok til andre. At de andre synes man er besværlig. At man ikke kan leve op til de andres krav eller forventinger.

Stress kan forgifte ALT. Alt hvad du gør, er ikke godt nok. Og så alt det du ikke gør, er heller ikke godt nok. Der er intet som er godt nok overhovedet.

Jeg er stresset, og jeg har været stresset meget længe. Jeg har snakket om de der forglemmelser i forbindelse med vandhanen, men det er så meget mere end bare at glemme vandhaner. Mit sind er også forgiftet. Og selvom jeg godt kan tænke, at det er fjollet det jeg tænker, og at selvfølgelig er jeg god nok og så videre, så kan jeg bare ikke få ændret mine tænker.
At tænke logisk er faktisk frustrerende, fordi man tænker at hvorfor kan man ikke bare stoppe med at tænke negativt når man godt ved, det ikke passer? – det er en ond cirkel.

Et eksempel:

Forleden dag, faktisk her i mandags, skulle jeg afsted til Gentofte til samtale om operation. Basse er altid helt oppe og køre når det er forår. Og han vælger selvfølgelig at ville tage en af sine løbeture rundt i lejligheden samtidigt med at jeg skulle finde tøj frem og så videre.
Mens jeg går rundt og finder tøj, så er Basse der. Han pisker ind foran mig, og løber ind i et andet rum, og når jeg så selv går ind i det andet rum, så pisker han forbi mig og løber væk. Det var bare så frustrerende, ik? Al den larm gjorde mig bare mere frustreret. Jeg kan ikke tåle uro når jeg skal igang med at gøre mig klar.
Jeg endte med at føle, at min kat gjorde det med vilje – at han gjorde det for at være ond mod mig. Og jeg tænkte selvfølgelig at det var langt ude, for selvfølgelig ville en fucking kat ikke kunne tænke “hehhehehehehe, nu skal jeg virkelig være ond ved Sarina for hun fortjener fandme ikke en sød kat”. Men jeg tænkte det, og jeg følte virkelig at Basse gjorde det for at være ond ved mig.

Kan I se hvor ulogisk det er? – men det er en del af det, at være stresset. Man føler virkelig, at alt går en imod. Eller det er sådan, jeg føler.

Igår havde jeg hjertebanken fra morgenstunden af. Det var så ubehageligt. Der var “tekniske problemer” med noget (som er privat), og jeg mailede frem og tilbage med vedkommende, og samtidigt havde jeg også gruppesamtale omkring pensumslæsning. Jeg blev bare så fysisk dårlig. Mailen bippede løs, og messenger bippede løs, og så var der musikken som bare kørte derudaf. Jeg kunne slet ikke holde til det.

Det tog mig en HEL DAG, fra kl. 11 til kl. omkring 17-18, før jeg følte at hjertebanken var holdt op. I dag har jeg valgt at ignorere min mailbox fordi jeg ikke kan håndtere det midt i min eksamensperiode.
Jeg er gået hen og blevet højsensitiv efter jeg blev ramt af stress. Der er virkelig mange ting som påvirker mig i dag; lyd, lys, busser som bremser for hårdt op flere gange, berøring fra fremmede, snak, flere ting på en gang, ja – jeg føler lidt det er det hele der kan påvirke mig. Jeg er nødt til at passe på med at ikke få for mange indtryk for ellers ender jeg bare med hjertebanken og hvor jeg bliver vildt frustreret.

En anden ting er også, at jeg føler at jeg er blevet dummere. Altså i den forstand at jeg bruger mere tid til at tænke. Nogen gange er jeg langsom om at svare folk fordi min hjerne er for langsom om at reagere. Jeg ser hvad folk siger, og kan også forstå hvad de siger, men der går et par sekunder før jeg rent faktisk kan svare.

Stress er ikke bare for sjovt. Det er ikke noget man bare liiiiige løser ved at tage sig sammen, eller ved at tage en slapper. Dårlig stress sidder i én, og jeg ved sgu ikke hvordan man kommer ud af det. Jeg går til akupunktur for at kunne sove om aftenen, og det virker heldigvis. Jeg indrømmer også gerne, at jeg har haft selvmordstanker og selvskadende tanker hver eneste aften når jeg skulle gå i seng – dette har akupunktur heldigvis også virket imod.
En anden ting som jeg føler, også virker, er struktur. Jeg har brug for struktur i min hverdag, og jeg planlægger alle mine dage og hvis der sker en aflysning udefra, så kan det faktisk godt slå mig lidt ud af kurs fordi det betyder at jeg skal omstrukturere. Jeg skal mentalt forberede mig på de ting jeg skal, så hvis der sker en ændring så er jeg pludselig ikke længere mentalt forberedt, fordi der så er noget nyt jeg skal forholde mig til.

Men altså udover akupunktur og struktur, så ved jeg ikke hvad jeg kan gøre. Det er noget lort, faktisk. Jeg glæder mig bare til sommerferie hvor jeg ikke skal så meget, og jeg håber virkelig at jeg, i løbet af min sommerferie, bliver stressfri.

Stress er fandme en bitch. Den sidder i hovedet og hvisker til én, at man ikke er god nok, at man ikke kan finde ud af noget, og at ingen kan lide en. Det er så pissefarligt, synes jeg.
Jeg er endda så heldig at de fleste af mine veninder også er ramt af stress. Og jeg har faktisk haft svært ved at håndtere det, fordi jeg gik jo og tænkte at jeg slet ikke var god nok til dem, og at jeg gjorde alt forkert – og samtidigt har mine veninder også tænkt det samme om dem selv. Så der var de her gnidninger hvor jeg og mine veninder følte, at vi ikke kunne finde ud af noget som helst.
Heldigvis har jeg, og mine veninder, fundet ud af denne her nye situation, og bedre kan håndtere hinandens måder at håndtere stress på – men det er sgu lidt uheldigt at hele netværket af veninder er ramt af stress!

Nu kan jeg sgu ikke finde en ordentlig afslutning på det her, men jeg vil bare lige samle op… at folk skal huske, der er forskel på god og dårlig stress. God stress er til gavn for os alle, for vi vil gerne være superhelte i pressede situationer. Men dårlig stress fjerner vores indre superhelt og vi får brug for at der er andre, der er superhelte for én (altså nogen gange).

Godnat herfra.

 

Ispinde!

Jeg kan virkelig godt lide is på pind, men hver gang jeg nærmer mig selve pinden så er jeg meeeeget påpasselig med at ikke ramme pinden med min tunge!

Bare følelsen af træ på min tunge, det er altså væmmeligt! I dag har jeg købt nogle is og de sidder bare ekstra godt fast på ispinden. Normalt plejer jeg at kunne trække det sidste stykke is ud fra pinden ved hjælp af mine tænder. Men de her sidder fast, og det er virkelig gået op for mig hvor meget jeg ikke kan lide ispinde. Det skal slet ikke være i kontakt med min tunge på nogen måde.

Og ja, det er et totalt meningsløs indlæg – og ja, det er en overspringshandling det her.

Jeg skal aflevere to opgaver senest på søndag. Og jeg skal læse lektier til på mandag. Og jeg skal aflevere en del af min eksamensopgave senest på tirsdag. Og jeg er bare så træt af at læse hele tiden. Også selvom det handler om kognitiv terapi som jo faktisk er spændende, men jeg tror bare at jeg er brugt op. Altså fordi jeg hele tiden tænker “hvordan fuck kan jeg nå det hele”. Og det værste er at denne her følelse vil fortsætte helt frem til midten af maj. Underviserne siger at modulet er et meget presset modul.

Jeg håber, at det er første og sidste gang med sådant et presset modul. Jeg foretrækker de andre moduler hvor der kun er 1 eksamensopgave, og ikke 2 eksamensopgaver med dertilhørende dele som skal laves hver uge. Århhhhh.